Moderne krav til Veteranlastbiler

Der er nye moderne krav på vej til gamle lastbilerBestyrelsen i Motorhistorisk Samråd har fået en henvendelse fra Dansk Militærhistorisk Køretøjsforening, der på vegne af et af deres medlemmer beder os se nærmere på de krav som Rigspolitiet og navnlig Justitsministeriet arbejder på at få udarbejdet med hensyn til monteringa af et såkaldt digitalt kontrolapparat.

Vi kunne forstå på vores samtaler med Rigspolitiet at det drejer sig om en EU forordning nummer 561 fra 2006, som Rigspolitiet af en eller anden grund ikke har håndhævet frem til i år, men i 2014 er man så begyndt at udlevere flere advarsler, og der ud over oplyst ejerne om at de skal have køretøjet i orden til den næste sæson. De har desuden oplyst lastbilejerne om at der ikke vil være mulighed for at søge om dispensation, selv om det er et veterankøretøj.

 Forordningen giver tydeligt undtagelse for historiske køretøjer, men så snart det er erhvervsmæssig kørsel, så skal der være monteret et kontrolapparat, uanset hvilket køretøj. Der er dog nogen uenighed om hvornår kørsel er erhvervsmæssig, hvilket ikke nødvendigvis har noget med økonomi at gøre

Rigspolitiet har bedt Justitsministeriet om at udfærdige en nærmere kravsbeskrivelse af et sådan kontrolapparat. Der findes jo flere tekniske løsninger, og der er også kommet flere til siden forordningen kom til verden i 2006. Umiddelbart siger reglerne dog, at skal der monteres et kontrolapparat i et køretøj hvor der ikke er sådan et, så skal det være sådan et af de nye moderne digitale med strimmeludlæser og så videre. Det kan nævnes at et moderne digitalt kontrolapparat er monteret med to givere, der bliver aktiveret i gearkassen og ved hjulenes ABS bremser. Kontrolapparatet skal desuden altid være tilkoblet strøm for ikke at afgive en fejlmeddelelse. Montering til ABS bremser er naturligvis en umulighed i en gammel
veteranlastbil, og i mange tilfælde er det et krav fra forsikringsselskabet, at køretøjer er forsynet med hovedafbryder eller at forbindelsen til en batteripol afmonteres når køretøjet er opstaldet.

Motorhistorisk Samråds indgangsvinkel er naturligvis at historiske køretøjer ikke skal ombygges så de tilpasse nye lovkrav. Det vil være en glidebane, som vi kan få svært ved at stoppe igen. Man kan i dette tilfælde måske godt forestille sig at der i fremtiden så vil kunne stilles krav op om at veterankøretøjer, skal monteres med partikelfilter for at køre studenterkørsel i København og lignende steder?

Det vil være ønskeligt at historiske køretøjer undtages for nye regler, eller at de i hvert fald ikke skal overholde tekniske krav der er mere vidtgående end da køretøjet var nyt, sådan som det er kutyme i andre lovgivninger. Det meget begrænsede brugsmønster, og ønsket om at bevare disse køretøjer for eftertiden burde være argumentation nok.

Er man interesseret i at se det notat vi har sendt til justitsministeriet, så kan PDF-filen downloades HER

SENESTE NYHEDER

Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Alle klubber optaget i Motorhistorisk Samråd er nu inviteret til årsmøde, generalforsamling, og en spændende generel orientering, om de aktuelle ...
Kandidater til Årsmøde 2023
Kandidater til Årsmøde 2023
Opstillede kandidater til Det Motorhistoriske Årsmøde 2023 der afholdes i Middelfart den 25. november 2023 ...
Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...