Genoptagelse af radiofradrag

Skat vil nu genberegne afgifterne på biler importeret fra 2008 til 2011

Skat vil nu genberegne afgifterne på biler importeret fra 2008 til 2011

Hvis man har importeret en brugt bil mellem 27. april 2008 og 31. december 2011, kan man have betalt for meget i registreringsafgift. Det skyldes, at det såkaldte radiofradrag på 1.000 kr. er nedskrevet med bilens værditab. Det er nu muligt at søge om at få genoptaget beregningen af registreringsafgiften.

– Hvis man har importeret en brugt bil i perioden og har fået beregnet radiofradraget forkert, så kan man se frem til typisk at få mellem 200 og 500 kr. retur, forklarer Søren Buus, der er underdirektør i SKAT.

SKAT har i perioden behandlet omkring 200.000 importanmeldelser af biler. SKAT skønner, at registreringsafgiften kan være beregnet forkert for ca. 115.000 biler. Man kan selv tjekke om, man har betalt for meget i registreringsafgift påskat.dk/radiofradrag.

Blandt de 200.000 importanmeldelser er der anmeldelser, der aldrig er blevet effektueret, ligesom der er sager, hvor der ikke har været en radio i det importerede køretøjer, hvorfor der ikke er taget fradrag for radioen.

Det er derfor nødvendigt, at man kontakter SKAT, hvis man har importeret en brugt bil mellem 27. april 2008 og 31. december 2011 og mener, at man har betalt for meget.

– I TastSelv på skat.dk, kan man udfylde en kontaktformular med identifikationsoplysningerne på bilen, som man har importeret. Så sørger vi for at foretage en ny beregning og udbetale det, der eventuelt er betalt for meget, siger Søren Buus.

Identifikation for den importerede bil er enten bilens stelnummer, bilens registreringsnummer, ekspeditionsnummer for afgiftsberigtigelsen eller anden lignende entydige identifikationsoplysning.

Sidste frist for at få genoptaget afgiftsberegningen er 3. januar 2016.

SENESTE NYHEDER

Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...
Historiske køretøjer, sådan som de også kan være
Historiske køretøjer, sådan som de også kan være
Billeder fortæller ofte en bedre historie i sig selv end lange forklaringer. Vi har derfor her samlet en række billedlige ...
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 ...