
Som alle andre interesseorganisationer så følger Motorhistorisk Samråd spændt med i udfaldet af det kommende folketingsvalg. Når danskerne i morgen har været i stemmeboksen, vil vi stå op til en helt ny politisk hverdag, med et nyt persongalleri på Christiansborgs gange, med andre politikere på de udvalgsposter og i de ministerier der er har indflydelse på vores interesseområde.Motorhistorisk Samråd taler med politikerne, på vegne af de 99 klubber i samrådet, om forbedringer af de nuværende love og regler, så vi i videst mulig omfang sikrer de bedst opnåelige vilkår for veterankøretøjerne i Danmark.
I forbindelse med valget har vi stillet samtlige opstillede partier en række spørgsmål om deres holdninger til veterankøretøjer, afgifter og den fælles kulturarv som de udgør, men desværre må vi her dagen før valget konstatere at ingen af partierne har taget udfordringen op, endsige fundet det nødvendigt at deltage i rundspørgen.
Som interesseorganisation er den manglende deltagelse fra de politiske partier skuffende. Nok har vi set en valgkamp hvor emner som transport, bilafgifter og kultur har fyldt meget lidt, og veterankøretøjer desværre endnu mindre, men til trods for at veterankøretøjer ikke har den store mediemæssige slagkraft, er det en væsentlig del af dagligdagen for de 33.000 medlemmer i de klubber der optaget i Motorhistorisk Samråds. Desuden skabes der både arbejdspladser i de minimum 400 danske virksomheder der beskæftiger sig med veterankøretøjer, og omsætning i kølvandet på en hobby der vurderes at generere et minimum af 800 millioner tilbage til statskassen, hvilket i en eller anden form bør have et politisk fokus?
Vi har spurgt partierne til deres holdninger til veterankøretøjernes rammevilkår, vil de ikke svare så må vi selv gøre det, og dermed opstille vores ønskescenarie for den kommende valgperiode. Et scenarie som vi vil forfølge og arbejde for i de kommende år. Motorhistorisk Samråd har stillet fire meget aktuelle spørgsmål, som vi har bedt partiernes stillingtagen til.
1. Spørgsmålet om fremtidens tekniske og miljømæssige krav
Hvordan vil partiet være med til at sikre MhS ønske om at bevare gårsdagens køretøjer på morgendagens veje?

Eftermontering af moderne udstyr giver ingen teknisk eller miljømæssig gevinst. Det vil der ud over forringe den kulturhistoriske værdi
I takt med den tekniske udvikling indføres flere og flere krav til motorkøretøjer, f.eks. 2-kreds bremsesystem, ABS bremser, begrænsninger på dæk-støj, airbags, automatisk dæktryksmåling eller nye digitale/intelligente systemer. Reglerne her i landet er således, at alle køretøjer skal opfylde de krav, der blev stillet, da køretøjet var nyt, hvilket er på linje med Motorhistorisk Samråds holdning. Baggrunden for at historiske køretøjer er blevet undtaget fra disse nye tekniske krav er dels, at det ikke er teknisk muligt at indbygge i gamle køretøjer, dels at de så ikke længere er historisk korrekte og dels at det ødelægger køretøjernes værdi som en del af vores kulturarv.Internationale undersøgelser viser, at disse køretøjer køres med stor forsigtighed og deres bidrag til ulykkesstatistikken og forureningen næppe kan måles. I Danmark tegner veterankøretøjerne sig for 0,01% af transportsektorens samlede CO2 udslip.
For Motorhistorisk Samråd er det er vigtigt, for at ejerne kan bruge deres køretøjer, at der derfor ikke bevist eller ubevist stilles udvidede krav til veterankøretøjer over 30 år når ny lovgivning gennemføres.
2. Spørgsmålet om de nuværende love, regler, forskrifter og bekendtgørelser
Hvordan vil partiet være med til at sikre MhS ønske om en forenkling af de utallige og uigennemsigtige regler, der omfatter historiske motorkøretøjer?
De regler, der gælder for historiske motorkøretøjer findes spredt rundt om i utallige love, regler og bekendtgørelser. Det betyder desværre at det for den enkelte ejer af et veterankøretøj bliver svært at gennemskue hvilke krav og regler med skal leve op til. Det store spredning betyder desværre også at der i love og regler eksisterer forskellige definition af veterankøretøjer og aldersgrænser.
Ved en samling og forenkling vil man kunne opnå at historiske køretøjer ikke så let bliver overset under lovbehandlingen og utilsigtet bliver ramt af ændringer og nye regler. I 2013 blev der i EU besluttet en forordning angående fælles europæiske synsregler, og i den forbindelse ved EU en ny definition af veterankøretøjer som blandt andet slår fast at et køretøj betragtes som historisk, når det er 30 år, hvor grænsen endnu i Danmark er 35 år. Motorhistorisk Samråd mener på denne baggrund at der er behov for en gennemgang af love og regler således at der er en fælles definition, som lever op til den fælles europæiske, i den danske lovgivning.
3. Spørgsmålet om den fælles kulturarv
Hvordan ser partiet de historiske motorkøretøjer som en del af vores fælles materielle kulturarv?

Et populært indslag i den gamle by i Århus, er denne udstilling af køretøjer ældre end 1974
I dag er det sådan, at motorhistoriske køretøjer principielt stadig betragtes og behandles som almindelige transportmidler. Heldigvis er der vedtaget en lang række dispensationer – ellers ville brugen af disse køretøjer være umulig. Veterankøretøjer bringer historien til live ved deres deltagelse i bl.a. film og kulturhistoriske begivenheder. Eksempelvis spiller veterankøretøjer en væsentligt rolle i Den Gamle By i Aarhus 1974 udstilling.Motorhistorisk Samråd ønsker, at historiske køretøjer af myndighederne bliver betragtet og behandlet på samme måde som andre dele af kulturarven f.eks. gamle træskibe, gamle tog eller gamle huse – nemlig som en del af vores fælles kulturarv.
I dag modtager de historiske køretøjer ingen direkte form for støtte, tværtimod betales der afgifter, som i nogle tilfælde er højere end for almindelige brugte køretøjer og stilles tekniske krav som besværliggør bevarelsen af køretøjerne, og som ikke ses ved sammenlignelige kulturbevarelse. I Motorhistorisk Samråd ønsker vi ikke direkte økonomisk støtte, men rimelige krav, regelforenkling og afgifter som afspejler motorkøretøjernes betydning for udvikling det moderne samfund.
4. Spørgsmål om registrering og forbrugsafgifter
Hvad er partiets holdning til det nuværende afgiftsniveau i forbindelse med import af et historisk køretøj?
Beregningen i dag er 40% af nyvognsprisen baseret på en antagelse af brugsværdien, herunder de gennemsnitligt årlige kørte kilometer kontra et nyt køretøj eller en brugt, importeret køretøj. Historiske køretøjer kører i gennemsnitlig kun ca. 1600 km om året, hvilket er væsentligt mindre end de 40% af hvad en almindelig personbil kører årligt. I mange tilfælde betyder 40% vurderingen af et veterankøretøj må betale en højere afgift end et almindeligt brugt køretøj. I Motorhistorisk Samråd ser vi flere eksempler på at registreringsafgiften stiger op til 300%, når et køretøj går fra at være et almindeligt brugt køretøj og til at have veteranstatus.
Ud over registreringsafgiften stilles veterankøretøjer desværre også ringere, når det gælder brændstoftillægget. Som fabriksnye biler betaler veteranbiler 1000 kr. pr km som bilen kører mindre end 16 km/l, men får ikke den afskrivning som andre brugte køretøjer får ved import. Sammenlignet med en nyere brugt bil vil et veterankøretøj derfor betale en meget høj afgift trods de meget få kørte kilometer, hvilket gør det dyrere i registreringsafgift end en nyere brugt vogn. Mange er enige om, at denne praksis med udregning brændstoftillægget kom til at

Staten bruger ufatteligt mange resourcer på at afgiftsberegne veteranbiler, trods der kun importeres godt 700 køretøjer om året
gælde ved en fejl, idet de historiske køretøjer slet og ret blev glemt undtaget ved lovbehandlingen.Sælger man sit køretøj til udlandet får man en del af registreringsafgiften retur. Bare ikke hvis køretøjet er over 35 år gammelt. Også dette bygger efter Motorhistorisk Samråd opfattelse også på en fejl, som bør rettes.
I Motorhistorisk Samråd ser vi desværre ofte at der i SKATs sagsbehandling, ved import af veterankøretøjer, opstår fejl og at sammenlignelige sager ikke sagsbehandles ens og regler tolkes forskelligt fra sag til sag. Dette ser vi som et resultat af en besværlig, manuel og tidskrævende arbejdsgang i hver enkel af de ca. 700 årlige veteran importsager som SKAT gennemfører.
Motorhistorisk Samråd forslår derfor en ændring af registreringsafgiften og brændstoftillægget til en fast enhedsafgift for veterankøretøjer over 30 år uanset årgang og model, der afspejler den faktisk brug, miljøbelastning og som formidler af den fælles kulturarv. Vores beregninger viser at ændring en fast afgift på 5000 kr. for en veteranbil vil betyde en merudgift på 3-5 mio kr. årligt eksklusiv de besparelser som vindes ved at lette Skats sagsbehandling. Til sammenligning viser en undersøgelse at mindst 400 virksomheder har veterankøretøjer som en del af deres virksomheds omsætning, samt at veterankøretøjer årligt bidrager med ikke under 800 mio kr. til samfundsøkonomien via deres brug og vedligehold.
—
Ovenstående spørgsmål vi har stillet partierne, og de svar vi har givet i denne artikel, sætter dagsordenen for den kommende tids politiske arbejde for Motorhistorisk Samråd. Når folketinget er sat sammen på ny, vil vi ufortrødent genoptage det mandat vores medlemsklubber har givet os til det her arbejde.