Optur for El Camino’en

hagertypriceguide2016Vi nærmer os den tid af året hvor man ser tilbage på det forgangne år, og konkluderer hvad der har været godt og skidt. Det er derfor også den tid på året hvor det amerikanske forsikringsselskab Hagerty udgiver deres oversigter over prisudviklingen på klassiske biler.

I forsikrings øjemed har Hagerty fokus på priserne på deres kunder køretøjer, og disse priser udgiver de løbende via deres hjemmeside. De har nu offentliggjort en liste over de køretøjer der har set den største stigning i prisniveauet i 2016, således bliver listen også et godt værktøj for dem der handler med de klassiske køretøjer.

Hagertys Price Guide sporer en trend

Hagertys Price Guide 2016 er naturligvis baseret på deres amerikanske kunder, så derfor kan den ikke nødvendigvis oversættes direkte til danske forhold, men der kan dog godt spores en vis trend i udviklingen der vil passe nogenlunde på vores forhold. Sammenligner men top 25 listen der netop er udgivet med den liste over bundskraberne der kom for nogle måneder siden, så viser det samlede at for billige hverdags-amerikanere fra 70’erne og 80’erne er kurven næsten lodret stigende, medens de typiske engelske sportsvogne fra 50’erne og 60’erne knapt nok holder sig over inflationen.

Fra Lincoln til Chevrolet på top 25

Toppen af listen udgør 1978-87 Chevrolet El Camino og 1978-87 Buick Regal, men også så forskelligartede køretøjer som Ferrari 355 og Lincolns Continental fra 70’erne har stormet ind på listen. På sin vis bemærkelsesværdigt, så er den evigt populære Folkevogn stadig i støt stigning prismæssigt. Se hele top 25 her. 

Porsche og Ferrari i en jævn kurve

Bunden af bunden på den nedadgående priskurve, udgøres af traditionelle engelske roadsters, som Austin Healey 3000, Jaguar XK 120, MG TD. Alle dem som udgør størstedelen af deltagerskaren på danske veteranbilsarrangementer. Der er dog også flere amerikanske biler på bundlisten, hvor af mange af dem er dem fra 50’erne. Listen indeholder dog også et par italienske exotikere, som Ferrari 330 og DeTomaso Mangusta, faktisk også den næsten uovervindelige Porsche 911. Spørgsmålet er om mon ikke den himmelflugt vi har set i priserne på netop disse er ved at udjævne sig, og det er derfor at disse er endt på bundskraberlisten her? 

Uanset hvor din klassiker ligger på listerne, så pas godt på din investering.

SENESTE NYHEDER

Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...
Historiske køretøjer, sådan som de også kan være
Historiske køretøjer, sådan som de også kan være
Billeder fortæller ofte en bedre historie i sig selv end lange forklaringer. Vi har derfor her samlet en række billedlige ...
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 ...