Dårlige brændstofslanger er en konstant trussel mod den rullende kulturarvs overlevelse. Selv de bedste benzinslanger er ikke særligt modstandsdygtige overfor en høj iblandingsprocent af Ethanol. Foto: Mat Fascione
Siden juni 2010 har man på danske tankstationer kun kunnet tanke benzin med tilsat bioethanol. Først var det 5% iblanding, siden blev det øget til 10%. I andre lande er koncentrationen endnu større. Trods der er en mindre effekt i biobrændstof (Der skal ca. 1,4 liter bioethanol til at give samme effekt som 1 liter rent fossilt brændstof), så er bioethanolen miljømæssigt interessant, da den er CO2 neutral, grundet produktet er baseret på landbrugsafgrøder som majs og lignende.
Den negative side af biobrændstof rammer i særdeleshed ejere af ældre køretøjer, da disse ikke er konstrueret til at kører med den type brændstof. Ethanolen i benzin ætser plastikslanger og korroderer metaller i rør og tanke. Navnlig er veterankøretøjer i stor risiko for den type skade, da de ikke kører mange kilometer og står stille i lange perioder, hvor angrebet langsomt kan fordele sig til brændstofpumpe og karburatorer.
I USA har man i flere år brugt E10 som har brændstof med op til 10% ethanol. Siden 2012 har det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur EPA, ydermere givet tilladelse til at sælge E15 biobrændstof. Det ser dog ud til at der er kræfter i gang der skal sætte en stopper for denne udvidelse af ordningen.
Kombinationen af en ringe brændstofkvalitet, tilsætningen af ethanolen, og den ofte svingende kvalitet på brændstofslanger, pakninger og andet, skaber stor risiko for brand i en bil. Desværre ser vi en stigning i antallet af branduheld de senere år, hvor det navnlig har været revnede benzinslanger, og utætte samlinger der har været årsagen. De danske veteranentusiaster rådes derfor til at være opmærksom på den risiko der er ved biobrændstof. Man bør som minimum tjekke, og helst udskifte, rør og slanger, inden man begiver sig ud i foråret med en lurende brandfælde under hjelmen.
