Bag de kryptiske betegnelser, køretøjssikkerhedspakken eller den engelske oversættelse ‘Roadworthiness Testing Regime’ gemmer der sig en sag, som såvel Motorhistorisk Samråd som FIVA, gennem det meste af 2013 har arbejdet intenst med, og sammen om.
Man har i EU haft et ønske om at få harmoniseret og ikke mindst standardiseret de periodesyn, som udføres i de enkelte lande.
Denne standardisering skulle derudover indeholde en ganske høj grad af automatiserede testforløb, hvorved den enkelte synsmands skøn og indflydelse på resultatet blev minimeret.
Det stod naturligt ret hurtigt klart, at ældre køretøjer vil skulle behandles anderledes i denne forbindelse, ikke kun fordi de bør behandles lempeligt i almindelighed, men også fordi det rent teknisk ikke er muligt, at koble alt muligt moderne elektronisk udstyr til en gammel Lucas dynamo og en lige så analog SU-karburator.
Man skulle med andre ord have undtaget historiske køretøjer fra dette nye regelsæt, og i den forbindelse skulle man have skabt en definition på et historisk køretøj.
FIVA har naturligvis som interesseorganisationen for de historiske køretøjsklubber, haft en stor interesse i at få påvirket denne definition hen i retning af den definition, vi i fællesskab er blevet enige om i FIVA.
Sagen har mildt sagt væltet lidt frem og tilbage, til tider med anstrøg af en stillingskrig imellem den kommission, der skulle tage sig af denne pakke, og det generelle Europaparlament.
På et tidspunkt blev der pludselig advokeret for en ganske stringent definition af et historisk køretøj, hvor der i køretøjets hidtidige levetid, ikke måtte være foretaget nogen ændringer, på en række af køretøjets hovedkomponenter. I den forbindelse blev det ganske vigtigt at få formidlet til de enkelte MEP’ere, at denne strenge tolkning, simpelthen ville gøre at selv meget kendte historiske køretøjer, ville falde igennem og derfor ville skulle gennemløbe et uladsiggørligt periodesyn, til sikkert lige delt ulyst fra køretøjets ejer, og ikke mindst synsmanden.
Man kunne umiddelbart heller ikke blive enige om hvorvidt man skulle lave et Regulativ – der ikke kan fraviges af de enkelte lande, eller man skulle gå efter et Direktiv – der i højere grad tillader fortolkninger.
Motorhistorisk Samråd har varetaget interesserne overfor de danske repræsentanter i EU, og har gennem sagens forløb med jævne mellemrum haft både møder med politikere fra parlamentet og fra folketinget, i et håb om at få ørenlyd for den definition vi mener, er praktisk brugbar og dækkende for de historiske køretøjer.
Efter en lang god personlig snak med MEP Anne E. Jensen om sagen, valgte hun at fremsætte det ændringsforslag, der langt hen ad vejen viste sig stemning for.
Op til dagen før kommissionen skulle stemme om teksten, blev der arbejdet intenst for at finde frem til et kompromis man kunne blive enige om, og hen over natten fandt man så frem til en del rettelser og kompromisser, der muliggjorde en afstemning.
Kommissionen har ændret definition af et historisk køretøj til følgende:
– Historiske køretøjer medvirker til at bevare den tidsperiode hvori de blev bygget, de vedligeholdes historisk korrekt, og bliver sjældent anvendt som hverdagskøretøj.
Med et ‘Historisk Køretøj’ menes ethvert køretøj, der betragtes som historisk af et medlemslands myndigheder, eller en af disse landes udpegede autoriteter, og som overholder alle de følgende krav:
– er produceret eller indregistreret første gang for mindst tredive år siden.
– Af en type, som ud fra typegodkendelsen, ikke længere er i produktion.
– er bevaret og vedligeholdt i historisk korrekt stand, og er derfor ikke undergået større ændringer i dets tekniske karakteristika.
Den afstemte definition er ikke fuldt ud optimal, men er i væsentlig grad en forbedring i forhold til de tidligere først tågede, og siden stringente forslag, der har været på tegnebrættet.
Udpenslingen af, at det er den specifikke modeltype, skulle blandt andet sikre at Porsche 911-serien. Morgan, Landrover Defender og lignende stadig vil kunne være historiske, simpelthen fordi typegodkendelserne skifter med revideringerne over tiden.
To- og trehjulede køretøjer har man bevidst valgt at undtage for reglerne om periodesyn, blandt andet fordi man indenfor en treårig periode generelt vil kigge på, om der er objektivt vidnesbyrd for, at der rent trafiksikkerhedsmæssigt er dokumentation for forbedret teknisk stand af to-hjulede køretøjer der undergår periodiske syn. Der opstod dog tæt løb på denne del, og den kan derfor skifte igen i Parlamentet.
Kommissionen vedtog også som ventet at lovgivningen skulle være et Regulativ.
Sagen er dog langt fra endelig afgjort endnu, for de vedtagne tekster går nu videre til afstemning i Europaparlamentet i juli.
Kommissionen er blandt andet ved afstemning i Transportrådet blevet anbefalet at lovgivningen endte som et Direktiv, og der kan det ende igen. Selve definitionen på et Historisk Køretøj blev dog også vedtaget i de politiske grupper bag kommissionen inden afstemningen, og det øger chancen for, at denne forbliver igennem den næste afstemning.
Umiddelbart vil man i Danmark kunne opnå en fordel ved at lovgivningen bliver gjort til et Regulativ, for så vil man ikke fremover kunne vente til det 35. År, med at definere det historiske køretøj, men vil skulle anvende Regulativets 30-årige definition.
Samtlige af de tretten politisk valgte europaparlamentarikere fra Danmark samt Transportministeren er dog i flere omgange blevet direkte informeret om både dilemmaer ved de stringente definitioner, men også om vore anbefalinger. Så på nuværende tidspunkt har vi gjort det benarbejde der kan gøres, og kan spændt vente på Europaparlamentets endelige afstemning og vedtagelse.
Sagen har dog allerede bragt os hen til næste fase, for vi arbejder på nuværende tidspunkt kraftigt på at få toldgodkendelsesgruppen i EU til at acceptere den samme definition på et historisk køretøj, som man lige nu stemmer om i forbindelse med Køretøjssikkerhedspakken.
Logisk kan man jo ikke argumentere for, at den samme ting skal have to forskellige definitioner, om man kigger på køretøjssikkerhed eller toldregler ved import fra tredje-land.
Definitionen på et ‘Historisk Køretøj’ må nødvendigvis være den samme på tværs af EU-reglerne.
Lars Genild
Repræsentant for Motorhistorisk Samråd
