Roskilde Ring fylder 60

Arne Ditlevsen - Roskilde Ring

Arne Ditlevsen med opsmøgede skjorteærmer og æggeskal er klar til at køre væddeløb

Dansk motorsports vugge stod i en grusgrav i et område med en vis historisk betydning, hvor konger og vikinger havde domineret i århundreder. I 1955 fik de to og firhjulede en fremtrædende rolle på Danmarks første permanente racerbane Roskilde Ring.

Følgende artikel, skrevet af Carsten Frimodt, har vi fået fra forlaget Veterania, der har udsendt endnu en bog fra Carsten Frimodts hånd, om danske racerkørere og racervogne. Den seneste bog “Roskilde Ring – På to og fire hjul 1955-62”, er blot en enkelt fra en af Danmarks mest velskrivende og vidende forfattere inden med omdrejningspunkt i motorsporten. Veteranias andre udgivelser kan man finde på deres hjemmeside www.veterania.dk

Ringen i Roskilde

Denne Ring fik en nærmest magisk klang for tusinder af mennesker, der valfartede til den tidligere grusgrav som tilskuere til de fortættende og spændende stævner, der ofte blev afviklet her i de tretten sæsoner racerbanen levede. Men selv i dag udstråler Roskilde Ring en vis magi for mange flere mennesker end de dengang direkte berørte, der var til stede, da der blev kørt for fuld skrue under de mange kampe i arenaen. For i lighed med andre nedlagte racerbaner som for eksempel Goodwood er Roskilde Ring blevet en legende og et minde om dengang Danmark kunne afvikle det danske Grand Prix med Formel 1 biler. Da disse grande arrangementer havde stor dækning allerede dengang, kendte de fleste racerbanen Roskilde Ring, selvom de ikke besøgte den selv.

Tankevækkende er, at flere unge mennesker, som blev født efter Ringens lukning i 1968, også viser en interesse for banen og området i dag. Dette mærkes når der i nyere tid holdes foredrag om banen eller rundvisninger på stedet, som i dag er en park med navnet Roskilde Ring. Aktiviteter af Roskilde Rings Venner med opstilling af store mindesten i parken med racerbils logo og inskription synliggør i dag, at dette sted er af historisk betydning for andre end motorsportsfans. Indfældning af QR-koder i stenene, som fortløbende opstilles via private donationer på den gamle banes sløjfe, skal med billeder og filmklip gøre banen levende igen, muligvis hjulpet af lysspor og lyd.

Ringens betydning for dansk motorsport

DKW 175 kubik på Roskilde Ring

Motorcykler var også en stor del af motorløb på ringen

Ringen (i daglig tale) blev et vendepunkt for dansk motorsport, hvor en ny generation fik masser af træningsmuligheder og væddeløb til at forbedre deres kunnen i såvel nationale som internationale stævner for både de to og firhjulede maskiner. Der var årligt mellem fire og ni officielle arrangementer foruden diverse klubløb og træningsaftener, så interessen for banesport voksede konstant. Denne periode refereres meget passende til som dansk motorsports guldalder. Godt hjulpet af en fremsynet baneledelse som promoverede især racersport, Formel 2 og sågar Formel 1 på den for udlandet ellers uanseelige bane. Dengang stod op mod 40.000 tilskuere skulder ved skulder på skråningerne for at følge de spændende nærkampe i en storslået underholdning, som ikke var set magen i landet før eller for den sags skyld siden. Ringen producerede flere talenter end der er plads til at nævne her, men efterkommerne i moderne motorsport nyder alle godt af de kim, der blev lagt her og som stadig blomstrer seks årtier efter åbningen af banen.

Resume over Ringen

1900-50: Grusgraven forsyner skærvefabrikken i Roskilde og omegn med byggematerialer indtil den lukkes ned og købes af en byens grosserer.

1953: Den nedlagte grusgrav får besøg af unge knallert og motorcykelkørere der klatrer rundt på skrænterne indtil den lokale klub ROM overtager tilladelsen til at bruge graven.

1954: Automobilklubben ASK får tilladelse til at anlægge en permanent væddeløbsbane, der består af grus på ca. 654 m.

1955: Premieren på Grundlovsdag lokker 30.000 tilskuere til at se biler og motorcykler køre i ring på grusbanen, der afstedkommer mange skader med de lavtflyvende skærver. Til næste løb er banen asfalteret og måler nu ca. 670 m.

1956: Med en ny fremsynet leder får Ringen besøg af flere udenlandske kørere, som giver de første prøver på internationalt væddeløb. Publikum begynder at se motorsport som andet end opvisning af køretøjer.

1957: Banen udvides med en ekstra sløjfe til ca. 1400 m midt på året og man sigter mere internationalt med flere håndplukkede engelske kørere i F3 midget og racersport.

1958: Der satses helhjertet på en verdensberømt stjerne, da Stirling Moss ankommer i sin eksotiske Maserati racersport til kamp mod Ferrari og andre sjældenheder til det årlige storløb Grand International. Samtidigt starter Ringen en national klasse for de små racersport, som til daglig er banens hurtigste. Stor interesse især når den hjemlige helt Julius Voigt-Nielsen stiller op.

1959: Man fortsætter Grand International med yderligere verdensnavne som Jack Brabham med flere i Cooper og Lotus racersport. Samtidig vokser alle de øvrige klasser i antal biler og standard af kørere. De førende mærker af standardbiler tæller Volvo, VW, SAAB, DKW og FIAT.

1960: Banens hovedløb Grand Prix har nu Formel 2 på programmet for første gang med flere stjerner og kommende navne som Graham Hill og Jim Clark foruden de to kendte trækplastre. Desværre er det også året med Ringens to første dødsfald.

1961: Danmarks første Formel 1 løb ser dagens lys med de gamle helte som Moss og Brabham (dobbelt F1-mester) foruden Innes Ireland og John Surtees i feltet. Begivenheden tiltrækker det største medieopbud med alle landets store dagblade, formiddagsaviser og en stor del af den kulørte presse. Dertil adskillelige udenlandske reportere foruden rekorden på 38.000 tilskuere!

1962: Det sidste Formel 1 løb på dansk grund bliver igen en sportslig succes men desværre en dundrende økonomisk bet for arrangørerne, da publikum udebliver. Dette medfører at ledelsen udskiftes for at få styr på økonomien igen, så Ringen kan forsætte endnu nogle sæsoner.

1963: Det blev hverdag igen for Ringen med en ny bestyrelse og især besparelser efter de ekstravagante dyre år. Men kedelig bliver den alligevel ikke med fornyet fokus på FJ, standardbiler og med moderne motorcykler iført smarte kåber.

1964: Motorsporten er inde i et opsving, hvor en lørdagstræning kan mønstre 100 mand. Formelklassen er hovedløbet i de større stævner ved den nyoprettede F3-klasse iblandet de eksisterende FJ-biler. Det ansete engelske Autosport reporterer fra Ringens GP og er fuld af begejstring over den danske løbsform.

1965: Året får en tiltrængt indsprøjtning i form af nye racerbiler i F3 og standardvognsklasserne, og igen hæves niveauet under især GP’et med nogle af Europas bedste navne. Desværre bliver sæsonen skæmmet af endnu en dødsulykke, der kræver Palle Anchers liv i den stadig farlige sport.

1966: Nye navne i F3 i internationalt format med over 40 tilmeldte til GP’et, foruden tilgangen af endnu flere spændende små og store standardbiler. Men med den voksende lokale modstand er Ringens dage talte.

1967: Første dispensation bliver givet til endnu en sæson i grusgraven. F3 må nu dele æren om at være publikums mest yndede klasse, da spændende nye mærker som Alfa Romeo og Porsche 911 blander sig med Cortina Lotus og Volvo modeller foruden en gæsteoptræden af Ford Mustang.

1968: Mens Ringen bliver stedse mere populær i motorsportskredse, står skriften klart på væggen nu. Sponsoreringen holder sit indtog i dansk motorsport, hvilket både formel og standardbiler mærker med nye spændende mærker som BMW 2002 TI og Escort TC. Desuden bliver Formel Ford introduceret, hvilket kommer til at præge sporten i årtier fremover. Desværre uigenkaldeligt sidste sæson.

Roskilde Ring fejres i 2015

Porsche mod Mercedes på Roskilde Ring i august 1956

De dyre og de sjældne var der også, her 356 Carrera mod 300 SL

I år har Roskilde Ring 60 års fødselsdag Grundlovsdag 5. juni, hvilket naturligvis vil blive fejret af Roskilde Kommune og Roskilde Rings Venner på eller omkring dagen med festivitas og udstilling af biler fra Ringens tid. Og i den forbindelse udkommer første del af det ultimative værk om Ringen med hele historien og dens tilblivelse og med beskrivelse af samtlige løb på banen fra dengang den bare var en lille grim ælling (alias en lille pæreformet grusgrav) til den blev en smuk svane (en international racerbane). Et halvt hundrede venlige mennesker har lånt Carsten Frimodt materiale i form af programmer, reportager og især fotos, har man valgt at udgive bogen i to bind på hver over 300 sider, da stoffet og især fremkomsten af tidligere ikke udgivne billeder muliggør dette projekt. Bøgerne vil omhandle samtlige klasser lige fra de små gokarts, alle klasser af standardbiler, sportsvogne, racersport og formelbiler, foruden solomotorcykler samt dem med sidevogne. Selv et par knallertløb er omtalt for at gøre bøgerne komplette.

De to bind udkommer som Del 1: 1955-62 og Del 2: 1963-68, da der efter de legendariske år med Formel 1 er en naturlig opdeling her. Del 1 er udkommet her i maj måned i år, inden den omtalte mærkedag. Denne artikel giver en smagsprøve på bøgernes indhold Det har faktisk været en svær opgave at vælge billeder ud af samlingen på over 5.000 foto, der godvilligt er stillet til forfatterens rådighed. Carsten Frimodt sender en stor tak til alle bidragsydere.

SENESTE NYHEDER

Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Læs Mere
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...
Læs Mere
Historiske køretøjer, sådan som de også kan være
Historiske køretøjer, sådan som de også kan være
Billeder fortæller ofte en bedre historie i sig selv end lange forklaringer. Vi har derfor her samlet en række billedlige ...
Læs Mere
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
Hvorfor skulle Originalitetskravet afskaffes?
Herunder følger historien om et lille stykke lovgivning: En flig af en lovbestemmelse, og en afgiftsreform for mere end 30 ...
Læs Mere
Vidtrækkende konsekvenser ønskes
Vidtrækkende konsekvenser ønskes
På dette link kan du hente en pdf-version af vores høringssvar, hvor vi på 4 tætskrevne sider, både roser, men ...
Læs Mere