EU-tanker om klimamålet

I det næstkommende nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd vil vores repræsentant i FIVAs Legislation Commision, Lars Genild, se nærmere på de Europæiske storbyers brug af miljøzoner til begrænsning af udledning af drivhusgasser og farlige partikler, fra trafikken omkring os.

Blandt andet skriver Lars Genild i artiklen, om de danske initiativer der for nylig er fremført i medierne fra Københavns miljøborgmester Morten Kabell:

Der er en tydelig trend i de europæiske storbyer, at man øger restriktionerne for især køretøjer (men også fartøjer), for at kunne efterleve kravene til luftkvaliteten, og faktisk skal vi ikke længere tilbage end til starten af juni i år, for at finde udmeldinger fra vores egen hovedstad omkring ønsket til indførelse af begrænsninger for private køretøjer i byen.

Herhjemme burde dette dog logisk nok kræve en ændring i miljølovgivningen, da lovgivningen tydeligt definerer fire byer i Danmark med mulighed for etablering af miljøzoner, og at disse miljøzoner alene gælder for lastbiler og busser.Iblandt de steder hvor der for nyligt er sket mest drastiske ændringer er Paris, hvor historiske køretøjer positivt nok er undtaget for reglerne, og Antwerpen hvor man alene kommer ind i byens centrum med historiske køretøjer efter en dagsbetaling på 20€.

Ny rapport oplyser om de kommende mål

Miljøet og bekymringerne for klimaet, er en meget væsentlig faktor når det kommer til at handle om de forsatte frie muligheder for at køre i historiske køretøjer.

Med udgangspunkt i en nylig rapport fra EU’s tænketank på området, kan vi også følge med i hvilke oplysninger vores politikere vil bruge, når de skal aftale de næste års klima- og miljøaftaler.

Tænketanken kalder deres briefing for ”Towards low-emission EU mobility” (kan hentes i sin fulde længde via dette link) De oplysninger deri, kan være meget tankevækkende, og spørgsmål rejser sig da også om hvordan de historiske køretøjer passer ind, og om der er en risiko for at vi som ejere og brugere af dem, kan risikere at komme i klemme, når de udvidede mål skal opnås.

Tænketankens briefing fortæller at ¼-del af EU’s udledning af drivhusgasser kommer alene fra transportsektoren, en sektor der jo indeholder alt muligt, såvel person- som godstransport. Den indeholder dog ikke skibs- og flytrafik, da begge dele er reguleret internationalt af FN. Men den siger også at transportsektoren vil vokse yderligere, og allerede i 2030 vil den være kilde til den største udledning af GHG (Greenhouse gasses) i EU.

EU støtter Paris-aftalen (COP21) om at undgå at den globale temperatur stiger mere end 2 grader. Man har også indgået flere aftaler medlemslandene imellem om reduktioner i GHG, eksempelvis 20% sænkning i 2020, 40% i 2030 og mellem 80-95% i 2050.

For transportområdet alene, har man indgået en aftale der er baseret på hvor velhavende landene er. For Danmarks vedkommende skal vi reducere udledningen med 20% inden 2020. 10% af vores brændstof vil der være biobrændstof.

Briefingen konkluderer at man sandsynligvis ikke når målsætningen for hverken 2030 eller 2050, hvis ikke der foretages de nødvendige ændringer, og transportsektoren alene vil derefter have den højeste udledning af CO2 allerede i 2030. Transportsektoren udleder primært CO2, og i mindre grad CH4 og N2O.

EU’s aktionsplan og strategi

Tænketanken foreslår en strategi for udledning af EU’s drivhusgasser, der primært er fokuseret på vejtransport, hvilket for indeværende er 70% af hele transportsektoren. Man forestiller sig en strategi baseret på tre hovedområder; Mere effektive transportsystemer, alternative energikilder, og køretøjer med lav eller ingen udledning.

Der opfordres fra tænketankens side til, inden for de tre områder, at EU udruller ITS (Intelligent Transport Systems) inden for alle former for transport, for at gøre den mere effektiv, herunder bedre udveksling af data og kommunikationen mellem køretøjerne i sig selv, og mellem køretøjer og de forskellige vejanlæg. EU bør understøtte brugen af avanceret biobrændstof, og give finansiel støtte til alternative brændstof projekter som brint og el, herunder fokus på at standardisere opladning af eldrevet transport.

Tænketanken har kun arbejdet med udledningen fra nye biler, varevogne, lastbiler og busser, og har ikke taget de ældre køretøjer med, og slet ikke de historiske. For nuværende ser det ud til at nye biler og varevogne når de erklærede 2020 mål for udledning af CO2, og kommissionen arbejder derfor på ny udvidet målsætning for årene efter. Lastbiler og busser står for 1/4 af udledningen fra vejtransport, men EU har ikke udledningsmål og brændstofnormer for denne gruppe, der derfor også vil blive målsat fremadrettet.

Omstilling mod et renere klima kommer

Omstilling vil til en stor del være baseret på lokale aktiviteter, herunder Europas store byer. Fra disse byer er transporten alene årsag til 23% af udledningen af drivhusgasser fra EU. EU støtter det lokale arbejde blandt andet gennem projekter som et forum for en borgmesteraftale indenfor klima og energi, kaldet ”Covenant of Mayors for Climate & Energy” og i netværket POLIS for Europæiske byer og regioner .

Det er altså i dette felt at den Københavnske miljøborgmester arbejder, og med disse overordnede målsætninger. Det skal man have respekt for, men samtidig også udbede sig forståelse for at i hvert fald den del der omhandler udledningen fra de historiske køretøjer, er så forsvindende lille at den knapt nok er målbar.

Den danske miljølovgivning indeholder for tiden ikke mulighed for en udvidelse af miljøzonerne, hverken størrelsen, for hvilke byer der er omfattet eller for hvilke køretøjer zonerne er gældende. Det er dog væsentligt at holde øje med de politiske udmeldinger, så vi kan bidrage til debatten med faktuel information om hvor lidt historiske køretøjer bruges generelt, og i hvilket lille omfang det er de køretøjer, der bidrager til udledning af GHG og partikler.

Vi skal naturligvis i den forbindelse, også gøre politikerne opmærksom på at hvis man ikke generelt undtager historiske køretøjer fra de danske miljøzoner, vil det også forringe vores muligheder for at bidrage til kulturforståelse og historie.

SENESTE NYHEDER

Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Information om Det Motorhistoriske Årsmøde 2023
Alle klubber optaget i Motorhistorisk Samråd er nu inviteret til årsmøde, generalforsamling, og en spændende generel orientering, om de aktuelle ...
Kandidater til Årsmøde 2023
Kandidater til Årsmøde 2023
Opstillede kandidater til Det Motorhistoriske Årsmøde 2023 der afholdes i Middelfart den 25. november 2023 ...
Det er ikke så tit man møder veterankøretøjer i den daglige trafik. Det hænger sammen med at de kun må bruges lejlighedsvis. Det kan man dog selv nemt ændre på
Veterankørsel – Dit nemme valg
Du kan selv nemt ændre på registreringen til veterankørsel i Motorregisteret (DMR), det kan dog have betydning for lejlighedsvis kørsel, ...
Hvornår må jeg køre veteran?
Hvornår må jeg køre veteran?
Vi vil i denne artikel se lidt nærmere på hvilke regler der typisk gælder for brugen af veterankøretøjer, og dermed ...
Import og godkendelse er under forandring
Import og godkendelse er under forandring
I de her dage der arbejdes der i Færdselsstyrelsen og Transportministeriet på en større ændring af reglerne ved import og ...